Roland ATW-10 ************************************************** Roland Audio Producer: Komplet professionel hardware og software til multimedia eller musikstudie. I enhver PC bør der i dag sidde et lydkort ("talekort"). Desværre lyder de færreste særlig godt, og især deres MIDI-del er ofte meget ringe. Rolands ATW-10 har både en MIDI-del i ægte Roland-kvalitet, en professionel audio-recording-del, en revolutionerende effektdel - og utrolig flot Windows-software: Roland Audio Tools (ATW). MIDI ELLER WAVE? Lyd på PC kan opdeles i to: MIDI (til musik) og Wave (til tale og effekter). Fordelen ved Rolands MIDI-instrumenter er den fornemme lydkvalitet, der stammer fra Rolands topprofessionelle lydsamplinger. MIDI-data fylder heller ingenting, og de er nemme at redigere (med et sequencerprogram). Den eneste ulempe er faktisk, at du ikke selv kan indspille lyde, dvs. du kan ikke indspille stemmer, akustiske instrumenter eller effektlyde. Wave-kort ("tale-kort"), kan derimod indspille akustiske lyde via mikrofon eller linieindgang, hvor du kan tilslutte f.eks. en CD-afspiller. Problemet med disse kort har været deres ringe lydkvalitet og begrænsede og komplicerede redigeringsmuligheder. Hvorfor så ikke fremstille det ultimative kort med Rolands MIDI-kvalitet og en professionel Wave-del, fjerne de værste ulemper og tilføje et stærkt redigeringsværktøj? God ide, syntes Roland. Og resultatet er ATW-10: Roland Audio Tools. FORNEM MIDI-DEL MIDI-delen i RAP-10 svarer til SC-7, der har slået alle rekorder siden den kom til Danmark i 1994. 128 fornemme instrumentlyde plus 6 trommesæt, 26 toners polyfoni og digital rumklang og Chorus - og selvfølgelig fuld kompatibilitet med GM-standarden. På normalt dansk: Krystalklar og dynamisk lyd med masser af fine instrumentmuligheder. RAP-10's MIDI-del (og Wave-del) kan umiddelbart bruges af alle Windows-programmer, herunder selvfølgelig Musicator og Cakewalk. Med MCB-10 MIDI-tilslutningsboks (ekstraudstyr) kan du tilslutte flere lydmoduler og keyboards via MIDI. Kommende software vil iøvrigt kunne udnytte joysticken til f.eks. at styre volume, filtre og effekter i realtime! PROFESSIONEL WAVE-DEL RAP-10 indeholder en wave-del, der på alle punkter er på højde med de bedste konkurrerende kort. Også A/D- og D/A-kredsløbene – der ofte er svage led på andre lydkort – drager fordel af Rolands lange erfaring med profesisonel lyd og er af den bedste kvalitet. Du kan vælge Sampling Rates på 11.05, 22.05 eller 44.1 kHz, ligesom du kan vælge opløsninger på 8 eller 16 bits. Da bedre lyd betyder større pladsbehov, kan du med RAP-10 nemt finde netop den kombination, der løser en opgave på den mest plads-økonomiske måde. Selvfølgelig kan RAP-10 indspille i stereo, men du kan faktisk også indspille i mono, og endda to uafhængige mono-kanaler, hvilket RAP-10 er ene om. Hvis du har en hurtig PC (mindst 386) med en stor harddisk, får du med RAP-10 faktisk et 2-spors harddisk-recording system! Kun ganske få andre lydkort har også digital rumklang og Chorus, og ingen af dem kan redigere den indspillede lyd i realtime på så vigtige områder som TVF (filter), Pitch (tonehøjde) og panorering. Med RAP-10 sker disse ændringer ikke i de indspillede data (som mere primitive kort er nødt til) - nej, de tilføjes digitalt i afspilningen. På denne måde kan du ikke blot tilføje effekter, du kan også fjerne dem igen.... WINDOWS-SOFTWARE FØLGER MED Med RAP-10 følger en Windows-driver, så kortet uden videre kan bruges til alle MIDI- og Wave-programmer under Windows. Desuden følger der et flot integreret program med RAP-10: Roland Audio Tools til styring af de mange muligheder i Roland-kortet som f.eks. lydredigering og synkronisering af Wave og MIDI. ROLAND AUDIO TOOLS Roland Audio Tools er en række sammenknyttede programmer, der kan startes fra "HiFi-racket". Herfra kan man styre RAP-10 kortets indbyggede MIDI- og audio-del plus en evt. tilkoblet CD-afspiller. Samtidigt og uafhængigt kan man starte/stoppe stykker, programmere afspilningslister og styre lydbilledets styrke m.m. Prøv at overspille din favoritmusik fra en CD-plade til "båndoptageren" (audiodelen) og sammenlign lydkvaliteten: Roland-kortets imponerende dynamik og rene lyd er helt i professionel klasse. WAVE-EDITOR Klikker du på Wave-afspilleren ("båndoptageren"), startes Wave-editoren, hvor du nemt kan indspille nye Waveforms (via f.eks. mikrofon) - eller redigere tidligere optagelser. Wave-editoren er intuitiv at arbejde med, også selvom du får lyst kan du dykke ned i avancerede funktioner som loop, Reverse, klippe/klistre, filter, pitch og digital rumklang og Chorus. Man kan hele tiden aflæse position, filens længde, det afmærkede områdes position etc. Fra dette billede kan man også ændre filens data fra f.eks. 16 til 8 bit eller fra 44 KHz til 22 KHz (selvfølgelig uden ændringer i tonehøjde eller hastighed). Et fint eksempel på de mange gennemtænkte funktioner er virtualisering af filer: Hvis en fil er for stor til at rummes i RAM'en kan ATW virtualisere den, dvs. hente den nødvendige del til RAM og derefter hente på harddisken efter behov. ATW indeholder også OLE, hvormed lydfiler kan indlægges i andre Windows-programmer. WAVE/MIDI-SEQUENCER Du kan kombinere MIDI-filer (indspillede f.eks. i Musicator) med Wave-filer i en Wave/MIDI-sequencer. Du kan f.eks. lade et stykke musik være gennemgående, og så lægge lydeffekter, tale eller andet ovenpå præcis på det sted du ønsker. Du kan hele tiden aflæse alle varigheder og positioner. Den nøjagtige position kan her (som andre steder i programmet) aflæses og redigeres i enten minutter/sekunder/millisekunder, SMPTE eller MIDI-tid (takt, slag etc.). Et lydklip kan loopes (gentages) et valgfrit antal gange, ligesom et klip kan placeres flere gange i samme stykke (og det bruger kun plads een gang på harddisken). Musikken (MIDI-delen) kan være forberedt i et sequencerprogram som Musicator, Cakewalk eller Cubase – eller måske hentet direkte fra en af de mange færdige SMF-disketter med MIDI-musik. WAVE/MIDI-MIXEREN Klik på Mixer-ikonet og straks dukker Wave/MIDI-mixeren op. Her kan man redigere de to audio-spor plus 16 MIDI-spor med hensyn til styrke, panorering, Chorus, rumklang, filter etc. Rumklang og Chorus m.m. kan selvfølgelig også tilføjes de to audiospor og vel at mærke i realtime. Mixerens indstillinger kan optages, så du kan ændre f.eks. styrke eller panorering på de individuelle kanaler i løbet af stykket. SESSION MANAGER Fra Session Manageren er det let at få overblik over de op til 16 Wave-filer, som man kan arbejde med på samme tid i ATW. Hver fil kan forsynes med en huske-tekst. KOMBINER 16 WAVE-FORMS TIL EEN I Waveform-composeren kan man kombinere op til 16 audiofiler (Waveforms) til en helt ny fil, der kan gemmes på disk som enhver anden audiofil. Man kan f.eks. optage 16 forskellige kor-stemmer een for een og derefter kombinere dem til et samlet 16-stemmigt kor, der kan afspilles i flot, digital kvalitet. Waveform-composeren kan også bruges til collager, hvor stemmer og effekter kombineres i forhold til en tidslinie. STÆRKE FUNKTIONER, HØJ KVALITET OG ENKEL BETJENING Roland Audio Producer - Rolands lyd-producer - er som du kan forstå et stærkt værktøj med mange funktioner. Her får du alle muligheder i eet kort, og i en kvalitet der ligger helt i top. Brug RAP-10 som lydkortet til Windows i al almindeligehed, som specialkortet til Multimedia-produktioner eller som grundstammen i dit private lydstudie. RAP-10 kan det hele, og tager sig gerne af alt det hårde arbejde, så du kan koncentrere dig om at arbejde med lyden. Og den lyder godt! SPECIFIKATIONER ATW-10 * MIDI/Wave-lydkort til PC (1/1-længde) * Komplet redigerings-software til lydproduktion og multimedialyd er inkluderet * Software kræver 80386, 33 MHz, 4 Mb RAM og Windows 3.1 * GM-lydmodul med 128 lyde og 6 trommesæt (svarer til SC-7) * Lineær 16 (eller 8) bit sampling * 1 stereo-kanal eller 2 individuelle mono-kanaler * 11.025, 22.05 og 44.1 kHz samplingrates * Mixer til MIDI, sampling og eksternt input (f.eks. CD) * Digital rumklang og Chorus - også til samplingsdelen * Digitale effekter tilføjes/fjernes i real-time og non-destruktivt * Helt perfekt synkronisering mellem MIDI- og Wave-del * På alle parts kan styrke, panorering og tonehøjde reguleres i real-time * Port til joystick MCB-10 * MIDI-tilslutningsbox med MIDI IN, MIDI OUT og joystick-port